THE SETTING SON
The Setting Son (2007)
Kim Skotte, Politiken
❤️❤️❤️❤️❤️
Søn af solnedgangen
Rockmusikken har sine mystiske ritualer og vidunderlige mærkværdigheder. Rytme og sound sejler omkring i nattens æter og finder ind de særeste steder. Helt fra den vildeste vestkyst har syrerock fra en californisk garage klemt sig ind bag forsatsruderne i den lille lejlighed på Østerbro, hvor en meget ung mand ved navn Sebastian T.W. Kristiansen brygger kaffen og komponerer i døgndriften. Hvem er Sebastian T.W. Kristiansen? Jeg har ingen anelse! Men han har rocken i blodet og et helt usædvanligt talent for musikalsk indlevelse i sin udvalgte stil. I lejligheden på Østerbro har unge T.W. siddet og spillet og skrevet sange en masse. Bagefter er de så blevet indspillet med et til lejligheden sammensat band og produceret af Lorenzo Woodrose, der også klarer trommerne. Lyden af gyngende hjemmerock med eget kogeorgel og den lidt sammenknebne vokal fører i flere tilfælde tankerne hen på finske 22-Pistepirkko i deres unge velmagtsdage omkring ’Bare Bone Nest’ og ’Big Lupu’. Skandinavisk garagerock med ild i røven og frostskader i fingrene. Eller også er det bare sådan, man lyder, når man er ung og vild med gammelrockens syrede sumpvæsner? Under alle omstændigheder er ’The Setting Son’ rendyrket, rituel rockfornøjelse. Sådan som rock lyder, hvis den ikke har set dagens lys længe og nu står og misser mod den nedgående stol, mens den trykker sig selv af og ikke rigtigt kan tro sine egne ører. Fra rockens evige undergrund en gennemført, ja næsten uskyldsren, stilsmuk garagerock.
Kim Skotte, Politiken
❤️❤️❤️❤️❤️
Søn af solnedgangen
Rockmusikken har sine mystiske ritualer og vidunderlige mærkværdigheder. Rytme og sound sejler omkring i nattens æter og finder ind de særeste steder. Helt fra den vildeste vestkyst har syrerock fra en californisk garage klemt sig ind bag forsatsruderne i den lille lejlighed på Østerbro, hvor en meget ung mand ved navn Sebastian T.W. Kristiansen brygger kaffen og komponerer i døgndriften. Hvem er Sebastian T.W. Kristiansen? Jeg har ingen anelse! Men han har rocken i blodet og et helt usædvanligt talent for musikalsk indlevelse i sin udvalgte stil. I lejligheden på Østerbro har unge T.W. siddet og spillet og skrevet sange en masse. Bagefter er de så blevet indspillet med et til lejligheden sammensat band og produceret af Lorenzo Woodrose, der også klarer trommerne. Lyden af gyngende hjemmerock med eget kogeorgel og den lidt sammenknebne vokal fører i flere tilfælde tankerne hen på finske 22-Pistepirkko i deres unge velmagtsdage omkring ’Bare Bone Nest’ og ’Big Lupu’. Skandinavisk garagerock med ild i røven og frostskader i fingrene. Eller også er det bare sådan, man lyder, når man er ung og vild med gammelrockens syrede sumpvæsner? Under alle omstændigheder er ’The Setting Son’ rendyrket, rituel rockfornøjelse. Sådan som rock lyder, hvis den ikke har set dagens lys længe og nu står og misser mod den nedgående stol, mens den trykker sig selv af og ikke rigtigt kan tro sine egne ører. Fra rockens evige undergrund en gennemført, ja næsten uskyldsren, stilsmuk garagerock.